Krop og sjæl bootcamp med Fattima og Mille - start d. 1. maj 2024!

5 uger
5 elementer
5 nøgler til krop og sind

Vær nysgerrig på at se på dig selv, din krop, dit ansigt og dine følelser på en NY måde. Måske har du været eller er i behandling for din spiseforstyrrelse på en "traditionel" måde - men du rykker dig ikke sådan rigtigt. Tænk hvis du ved at ændre fokus og syn... kunne blive fri af din spiseforstyrrelse! Det KAN du! Med Fattimas viden og Milles anderledes tilgang til spiseforstyrrelser får du helt andre redskaber og aha'er. Vi er med dig i 5 uger, hjælper og guider dig. For kun 500 kr. 


Fattima underviser i følelser, og hvordan de er linket til krop, sind og sjæl. Fattima er uddannet i kinesisk medicin og facereading og har over 15 års erfaring som behandler og underviser. I dette forløb deler hun ud af sin viden, så du kommer ind i en dybere forståelse af, hvem du er, og hvad du kan tilbyde verden. Vi har alle en plads på jorden, og målet er at komme ind og mærke din indre magiske kraft. Det og meget mere kommer vi igennem i dette forløb.

I kinesisk medicin kan man dele mennesket op i 5 elementer eller 5 strukturer. Vi har adgang til alle disse 5 elementer, men oftest har vi potentialer i et element og ubalancer i et andet. Når vi finder ud af, hvilket element vi har ubalance i, åbner der sig “aha oplevelser”, og nye potentialer dukker op. Når vi får fat på disse, oplever man ægte indre glæde – og det er med denne glæde, man kan mærke energien løfte sig til at leve et fuldkomment liv.

I forløbet har vi fokus på krop, sind, sjæl og følelser, så man får en ny forbindelse til kroppen. Forløbet handler ikke kun om mad og vægt, men også om de faktorer der ligger til grund for spiseforstyrrelser. Derfor kommer vi til at tale om følelser, hændelser i livet, og hvor den enkeltes potentiale og ressource ligger. Der vil også være lidt om kost, da man i kinesisk medicin kigger meget på, hvilke energier der nærer de enkelte organer. Vi kommer til at tale om de 5 elementer, og hvad de indeholder, om hvordan man får kontakt til sjælen, og selvfølgelig vil der være lidt omkring facereading, og hvordan vi alle er unikke på hver vores måde.

Fattima har været med i "Resten skal nydes podcasten" i tre episoder - lyt til dem så du får en idé om, hvordan hun arbejder og ser mennesket. Det er episode 107, 108 og 109. 

Mille har personlig erfaring med spiseforstyrrelse gennem 16 år, og hun har hjulpet virkelig mange piger videre i livet; væk fra det destruktive. Mille vil i forløbet være "moderen", der passer på dig og samler op, og sørger for at du er med hele vejen.

Forløbet er et fem-ugers forløb. Vi starter onsdag d. 1. maj. Forløbet kommer til at have denne struktur:

Onsdag d. 1., torsdag d. 2. og fredag d. 3. maj: intro af Mille i form af små lydfiler/videoer.

Derefter kører forløbet i de følgende fem uger således:

Hver mandag: live undervisning/talk af Fattima (1 time. Kl. 16-17)

Hver onsdag: lydfil peptalk af Fattima (5-15 min.)

Hver fredag: opsamling på ugen af Mille i form af video/lydfil. Mille samler op på alt, hvad Fattima har fortalt, så vi er sikre på, at du forstår det hele og kan trække læringen ud til at bruge FOR DIG. 

Vi kommer til at have en fælles privat Facebookside, hvor man kan se lives, dele erfaringer og løfte hinanden. Fattima og Mille holder rummet og guider og støtter dig gennem hele forløbet, så når du er på den anden side af de 5 uger, vil du tydeligt mærke et “før og efter”. Facebooksiden er åben i de fem uger. Du skal ca. bruge 2 timer om ugen på forløbet, gerne mere men mindst 2 timer. Du kan se alt på replay, hvis der er datoer, du ikke kan være med live, og materialet får du til “evighed”.

Datoer for lives:

Mandag d. 6. maj kl. 16-17.
Mandag d. 13. maj kl. 16-17.
Mandag d. 20. maj kl. 16-17.
Mandag d 27. maj kl. 16-17.
Mandag d 3. juni kl. 16-17.

Mille afslutter fredag d. 7. juni.

Pris: 500 kr. Tilmeld dig via "JEG VIL MED!"-knappen :) 

Fattimas hjemmeside: https://www.fattimaloreen.com/

Milles hjemmeside: https://restenskalnydes.simplero.com/

 

IMG_8540
JEG VIL MED!